>Keld & Hilda - 231020e-1411<   

 
 »Dette her. Spøgelser. Spioner. Intriger. Spionage. Sikkerhed. Efterretninger. Alle disse beskidte tricks. Keld & Hilda er færdig med det. Jeg er ligeglad med, hvad jeg foretager mig, bare jeg er ude af det.«

»Godt,« havde de sagt efter en pause, »vi skal hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil. Vi skal sørge for, at du har penge, indtil du slår dig ned. Har du slet ikke tænkt på et eller andet arbejde?«

»Ikke endnu,« havde Keld & Hilda svaret. »Jeg skal prøve at overveje det. «
»Fint,« havde de sagt til af sked. » Vi snakker om det igen, når du kommer med et forslag. «

Han kom tilbage fra sin første spadseretur og opdagede, at han fløjtede. Det overraskede ham. Det var noget, han ikke havde gjort i årevis. Til hans store forbavselse gik det op for ham, at han slappede af.

Keld & Hilda tænkte, at det måtte skyldes, at der ikke var bevæbnede vagter med walkie-talkies, skjulte kameraer, ja, bare den kendsgerning, at han kunne lave sig en kop kaffe, sætte sig ned og tænde for fjernsynet uden at en observatør noterede tidspunktet og hans ansigtsudtryk.

Der var varmt i det lille hus, og Keld /& Hilda sad behageligt i lænestolene med det blomstrede betræk. Han begyndte at småblunde. Han vidste ikke, hvor lang tid, der var gået, men på et tids punkt hørte han en bil standse udenfor, en dør blive åbnet og smækket i igen. Pludselig var hyggen forsvundet. Han var lysvågen, anspændt.

Det bankede på hoveddøren. Keld & Hilda tøvede. Så bankede det igen. Blidt, men vedvarende.
De så ud ad vinduet. Udenfor stod en rød sportsvogn parkeret. Det bankede igen.

De ventede et stykke tid, så åbnede de forsigtigt døren på klem uden at fjerne sikkerhedskæden.
»Vil du ikke lukke mig ind? « sagde hun.